Sådan bliver dine ting til små kunstværker

Har du arvet det fine porcelænssæt med 12 tallerkner, en flødekande, en kakaokande og et stort fad, ja, så kan det være synd bare at gemme det væk i en skuffe eller et lukket skab. Har du måske også eller i stedet for, et udvalg af smukke vaser i glas og porcelæn eller smukke keramikfigurer eller glasnips, der fortjener at blive set på i dagligdagen, uden at man måske har lyst til at det står rundt omkring i hjemmet og kan blive væltet af hunde og børn. Så guider vi dig til, hvordan du kan organisere disse smukke ting, nyde dem i dagligdagen og gøre dem til små kunstværker, som de fortjener. Læs med her og bliv inspireret. 

Vitrineskab der udstiller de smukke ting

Har du netop en masse smukke ting, som både er hverdagsgenstande men alligevel er så smukke, at de fortjener at blive udstillet og set på hver dag, så er et smukt vitrineskab lige sagen. Kig gerne her efter et stort udvalg af vitrineskabe og bliv inspireret til, hvilken type vitrineskab, der vil passe ind i jeres hjem. Et vitrineskab er netop sagen, når du gerne vil have et glasfrontparti, der gør lågerne gennemsigtige, hvor man kan kigge ind til de ting, der står på hylderne. Er du til den moderne storby trendy stil, kan et vitrineskab i sort stål være det, der skaber et fuldendt New Yorker look i lejligheden eller i huset. Det bryder også stilmæssigt flot med et hjem, der ellers er præget af lyse og nordiske toner. Når du stiller dine ting derind, vil de fremstå som et mini museum, hvor gæsterne også vil blive draget hen til og have lyst til at se nærmere på alle de fine ting. 

Stil dine ting frem på åbne hylder

Har I et køkken, hvor væggen er bar og der ikke er oven-skabe, kan man også vælge at installere nogle åbne svævehylder, hvorpå man kan stille smukke keramikkaffekopper, skåle i keramik eller glas og vaser. Her kan også stå udvalgte kogebøger, som man bruger meget i dagligdagen, hvad end man er inspireret af det indiske, japanske eller marokkanske køkken. På denne måde er tingene mere frit tilgængelige, når du skal bruge dem hver dag og børnene kan også nemmere nå dem, fremfor de skal åbne skabslågerne. 

Vælg flere vitrineskabe

Har I et forholdsvist stort badeværelse, kan der også med fordel stå et smukt vitrineskab her. Det kan rumme alle de badeprodukter, toiletgrej, håndklæder og børnesager, som man bruger på badeværelset. Det skaber et smukt look og giver et flot overblik over de ting, man har, fremfor de står hulter til bulter i et lukket skab, i flettede kurve eller i kasser under vasken. Det organiserer alle produkterne så ledes, at man får lyst til at skabe en afslappende spa stemning i badeværelset, hvor man “udstiller” alle de skønne spa produkter såsom skrub til krop og ansigt, badeolier og karbadsskum. Et lys kan også stå her, som man tænder under badet og giver en zen stemning sammen med beroligende musik. Et vitrineskab kan dermed give videre inspiration til komfort i hjemmet, hvor jeres ting kommer til deres fulde ret.